Bliv sæddonor
Alle raske mænd mellem 18 og 40 år kan blive sæddonor hos Nordisk Cryobank, hvis de opfylder en række fysiske og psykiske parametre.
Som sæddonor-kandidat skal du gennemgå følgende forløb:
1. Som det første skal du udfylde vores online ansøgningsskema.
2. Du vil efter kort tid modtage en email fra vores personale, hvor det videre forløb vil blive skitseret for dig. Bl.a. skal vi analysere en sædprøve fra dig.
3. Prøven nedfryses af vores personale og efterfølgende kigger vi på prøvens evne til at overleve fryseprocessen. Herefter vil du blive underrettet om resultatet.
4. Herefter vil du blive udspurgt om helbredsdetaljer i din familie med henblik på at kortlægge eventuelle familiesygdomme. Yderlige skal du gennemgå en helbredsundersøgelse hos vores læge og aflevere en blodprøve og en urinprøve.
5. Efter godkendelse kan du begynde at donore imod betaling. Du modtager 300 kr. for hver godkendt donation. Vi godkender over 95% af vore sæddonorers prøver. 200 kr. udbetales ved indlevering af prøven, og 100 kr. udbetales ved endelig godkendelse af prøven.
Du kan ikke blive donor hvis:
• Du eller nogen i din familie lider af en arvelig sygdom.
• Du ikke har kendskab til din families sygdomshistorie på både din mors og din fars side.
• Du har haft samleje med en mand (dette er p.g.a. dansk lovgiving).
Er du i tvivl om, du kan blive donor hos os, så kontakt os på info@nordiskcryobank.dk, inden du udfylder ansøgningsskemaet.
|
|